Tendensen er klar, der kommer flere maritime apps til smartphones. Trine har testet en norsk app til Iphone og Ipad, hvor indholdet er søvejsregler/vigeregler. Det vil sige, hvem skal vige for hvem. Det fleste sejlere har på et eller andet tidspunkt været i tvivl om, hvem der har retten til vejen til søs, og hvem der skal vige.
Tendensen er klar, der kommer flere maritime apps til smartphones. Trine har testet en norsk app til Iphone og Ipad, hvor indholdet er søvejsregler/vigeregler. Det vil sige, hvem skal vige for hvem. Det fleste sejlere har på et eller andet tidspunkt været i tvivl om, hvem der har retten til vejen til søs, og hvem der skal vige.
Vi hentede app’en i Apples Appstore, hvor den hedder sjøveisregler. App’en koster 12 kroner at hente.
Vi søgte på sjøveisregler i Appstore og fandt app’en
Overskuelig og brugervenlig
App’en er nem og overskuelig bygget op, og har navigationsmenu med 3 punkter i bunden af skærmen. App’en giver dig hurtigt en oversigt over de vigtigste vigeregler til søs. Illustrationerne er farverige og tydelige, og overlader ikke til fantasien, hvem der skal vige for hvem. Nedenunder illustrationen er der en lille tekst, der beskriver reglen og situationen. Med andre ord man kan ikke misforstå den pågældende vigeregl og situation.
En vigeregel vises både med illustration og tekst
Gode råd
App’en indeholder også et punkt, hvor der ridses gode råd op om færdsel til søs. Rådene er ret indelysende, såsom at man skal huske at bruge redningsvest, og ikke sejle ud, hvis man er træt eller beruset.
Gode råd om færdsel til søs
Trines vurdering
App’ens styrke er klart illustrationerne og den beskrivende teskt af vigereglerne. Det er klart og tydeligt, hvem der skal vige i en given situation. Det kan måske virke forstyrrende, at app’en er på norsk for nogle danskere. Desværre findes den ikke på dansk – endnu. For os var det dog intet problem, og teksten til illustrationerne er ikke tung.
De gode råd om færdsel til søs er måske lige logiske nok, men på den anden side, det skader jo ikke at gentage læring, der er med til at højne sikkerheden til søs. Trines vurdering er, at app’en er brugbar for sejlere, og hvis du er lidt usikker på vigereglerne, bør du hente app’en, hvis du har en Iphone eller Ipad. App’en er desværre ikke kommet til Android telefoner.

