I flere og flere havn dukker der automater op, der skal bruges til betaling af havnepenge og elforbrug. Ofte skal man også købe et plastikkort, der giver adgang til havnens faciliteter. Fordelen ved en automat er, at man kan betale havnepenge på alle tider af døgnet, og man kan benytte kreditkort. Man er med andre ord ikke afhængig af havnekontorets åbningstider og kontanter.
I flere og flere havn dukker der automater op, der skal bruges til betaling af havnepenge og elforbrug. Ofte skal man også købe et plastikkort, der giver adgang til havnens faciliteter. Fordelen ved en automat er, at man kan betale havnepenge på alle tider af døgnet, og man kan benytte kreditkort. Man er med andre ord ikke afhængig af havnekontorets åbningstider og kontanter.
Det er firmaet BEAS i Bøvlingbjerg, der står bag de fleste betalingsautomater i de danske havne. Direktør Karl Kristian Mikkelsen fortæller, at man regner med cirka 80 havne i Danmark på nuværende tidspunkt er udstyret med en betalingsautomat fra BEAS. De 80 havne er en blanding af kommunal- og privatejede havne. Det er havnene selv, der står for indstillingerne af automaten – det vil sige, hvor meget automaten skal hæve i havnepenge, depositum til kort og forbrug.
På Omø i Kirkehavn benyttes havnedepositumkortet til elstanderne, hvor man skal købe elforbruget forud. Problemet er bare, at der ingen vejledning er til at få sine ubrugte penge igen. Kender man ikke elstanderne fra andre havne, scorer havnen fedt på dette lille trick. Da vi besøgte Omø, testede vi en el-stander, hvor der var efterladt overskydende penge i 3 ud af 6 elstik. Vi synes ikke, at det er i orden, at man ikke vælger at vejlede gæstesejlere i, hvordan man får sine ubrugte el-penge retur.
Det smarteste ville være at lave et system, hvor man kunne bruge sit hjemhavnskort i alle havne med betalingsautomat. Vi spurgte BEAS direktør, om det var en løsning, der ville være mulig. Løsningen er mulig, problemet er blot, at systemet vil være svært at administrer. Eksempelvis hvis man indbetaler på sit kort i Korsør Lystbådehavn og sejler til Skælskør Havn. Her skal betales havnepenge, der i princippet kan hæves på havnekortet – det store problem er blot transaktionen mellem Korsør og Skælskør Havn. Med andre ord mener Direktøren fra BEAS, at administration vil æde den gode idé op.
Vi kan ikke lade være med at tænke, at nogle havne direkte spekulerer i, at nogle gæstesejlere glemmer at indløse deres kort og forbrug ved afrejse fra havnen. Det er sådan set meget fint, hvis man gæster en havn flere gange i løbet af en sæson. Men det er surt at lægge inde med et havnekort til Dragør Havn, hvis man har hjemhavn i Asaa Havn.
Fordel ved at lave et kort, der kunne benyttes i alle havne.

