Danmarks støreste kapsejlads Palby Fyn Cup er igang. Palby Fyn Cup er en distancesejlads, der sejles rundt om Fyn med start og mål i Bogense Marina. Starten for de mindste både gik klokken 11.00, og nu strømmer der både udfra havnen de næste par timer. Havnen i Bogense har summet af aktivitet siden imorges. Aktiviteter såsom klargøring af de mange både, proviantering, besøg af familie og venner.
Palby Fyn Cup – bådene er i Lillebælt
De deltagende både i Palby Fyn Cup er nu godt på vej ned igennem Lillebælt. Bådene mangler ikke vind – det blæser et sted mellem 10-15 sekundmeter. Der er hvide toppe på bølgerne. Vejret byder på en blandning mellem sol, skyer og regn. Indtil videre er 4 både udgået med materiel skade. De fleste udgående både har fået ødelagt sejlene.
Her er flere af de deltagende både på vej ud til start
Palby Fyn Cup – De første både når Svendborg
Carbon3 blev første båd, der passerede meldepunktet ved Svendborg Lystbådehavn klokken 19.18 i kapsejladsen Palby Fyn Cup. Carbon3 har selv målt deres fart gennem Svendborg Sund til hele 21 knob – der er fart i den båd! Carbon3 er i skrivende stund allerede på vej ud af Svendborg Sund igen.
Næste båd, der har meldt sig, var trimaranen Dragon Fire. Hovedfeltet ligger nu mellem Bogø og indsejlingen til Svendborg Sund. Der er stadig god vind.
Palby Fyn Cup – Carbon3 udgår
Bedst som det gik fabelagtigt for den hurtigsejlende Carbon3 – ja så gik det desværre også galt. Båden har sejlet imponerende stærkt gennem hele kapsejladsen, men måtte hertil aften udgå af kapsejladsen. Carbon3 har brækket sit masteror, og kan derfor ikke sejle videre. Båden går i havn i Kerteminde. Der er ingen tilskadekommende ombord på Carbon3.
Halvdelen har passeret Svendborg
Palby Fyn Cup – de første både er i mål
Trimaranen Dragon Fire blev først båd over mållinjen ved dette års Palby Fyn Cup. Båden krydsede mållinjen 02.30 i nat, og omsejlingenstiden blev 12 timer. Et par timer efter kom de store kålbåde Big Challenge, Broskraberen og X-one i mål.
Trimaranen Dragon Fire med skipper Jens Quarning var først over målstregen
Feltet er ved Fynshoved

