En sejler var her til eftermiddag utrolig heldig, da han blev reddet af frømænd fra Søværnets Frømandskorps, der var på øvelse i Isefjorden. Sejlerens båd var brudt i brand udfor Løserup, og da frømændene observerede dette, afbrød de øvelsen og var fremme ved sejleren på få minutter.
Der blev i mellemtiden slået alarm til politi og ambulance, mens frømændene sejlede ud til den brændende båd og fik reddet manden over i frømændenes båd.

