Sejlernes flag, også bedre kendt som yacht flaget, ses ofte i havne og til søs på bådene, men hvad er historien bag flaget? Trinehar sat sig for at finde svaret, og videregive information om god flagetikette og flagregler. Yacht Flaget er det danske orlogsflag med bogstaverne YF i gyldent broderi i det øverste kvadrant. Farven på flaget er dybrød med hvidt kors.
Sejlernes flag, også bedre kendt som yacht flaget, ses ofte i havne og til søs på bådene, men hvad er historien bag flaget? Trinehar sat sig for at finde svaret, og videregive information om god flagetikette og flagregler. Yacht Flaget er det danske orlogsflag med bogstaverne YF i gyldent broderi i det øverste kvadrant. Farven på flaget er dybrød med hvidt kors.
Det første Yachtflag blev hejst for første gang i 1865 af skibsreder H. P. Prior (medstifter af DFDS), der havde købt afdøde Frederik VIIs yacht s/s FALKEN i 1864. Efter at havde udrustet skibet som lystyacht, søgte Prior tilladelse til at føre særligt dansk spiltflag. Tilladelsen blev givet ved kongelig resolution af 15. august 1865, der angiver, at flaget for danske lystyachter skal bestå af det danske orlogsflag med bokstaverne YF i guld i den øverste firkant nærmest masten.
God flagetikette
National og yachtflag føres efter samme regler, så du er godt udrystet, hvis du ejer en flagstang i haven. Flaget er landets symbol og skal derfor altid behandles på en værdig og respektfuld måde. Her er nogle simple regler, der bør overholdes for at udvise god flagetikette:
1. Når flaget hejses, bør det sættes tæt ved flagknap eller blok
2. Når det hejses, kippes eller nedhales, må flaget ikke røre vandet eller dækket
3. Flaget bør altid være helt og rent – Man bør aldrig hejse et iturevet, snavset eller falmet flag
4. Hejsning og nedhaling af flaget skal foregå i et værdigt tempo
Man skal være opmærksom på, at det hedder at hejse og nedhale flaget (hale ned), mens “at stryge flaget” er et gammelt udtryk for at overgive sig. Du kan ikke benytte et EU-flag ombord på din båd.
Flagets størrelse
Flagets størrelse er afhængig af din båds størrelse, rigning, bådens hastighed, vindstyrken i hårdt vejr (stormflag) samt flagspillets længde agter. Det rigtige størrelsesforhold er derfor umuligt at angive, men med hensyn til flagspillets længde agter anbefales det, at hækflaget synligt kan bevæge sig op og ned til brug ved kipning eller sørgeflagning.
En gammel tommelfingerregel siger, at hækflaget bør have en sådan størrelse, at det lige holdes klar af vandet.
Hvornår skal jeg flage?
Til søs kan flaget føres døgnet rundt, men det bør altid føres, når man anløber eller afgår fra fremmed havn eller sejler i udenlandsk farvand.
Her føres yachtflaget ombord på min båd Rica
Ved ankomst til havn uden for flagtid nedhales flaget omgående ved anløb. Det er god tradition at begynde at hejse agterfra, hvis der skal føres flere flag (eksempelvis høflighedsflag). Ved nedhaling starter man for og slutter med hækflaget.