Jeg blev nysgerrig, da jeg så en reklame på internettet for silkedyner først på sommeren. Kort gengivet fortalte reklamen, at silkedyner er perfekte dyner for sejlere. Jeg bryder mig ikke om følelsen af kold og klam dyne, når jeg går i seng – hvor man skal bruge den første halve time på at få den fugtige følelsen ud af dynen, inden man kan få varmen. Silkedyner kunne efter reklamens ord løse det problem.
Jeg blev nysgerrig, da jeg så en reklame på internettet for silkedyner først på sommeren. Kort gengivet fortalte reklamen, at silkedyner er perfekte dyner for sejlere. Jeg bryder mig ikke om følelsen af kold og klam dyne, når jeg går i seng – hvor man skal bruge den første halve time på at få den fugtige følelsen ud af dynen, inden man kan få varmen. Silkedyner kunne efter reklamens ord løse det problem.
Den teori ville jeg gerne efterprøve, så jeg kontaktede Dynehuset, der gerne ville udstyre mig med en dyne til test. Jeg indrømmer gerne, at jeg faktisk var meget skeptisk, da jeg modtog silkedynen. Mest af alt fordi jeg har indset, at i et maritimt miljø eksisterer der masser af fugt, der selvfølgelig har indflydelse på omgivelserne, og dermed også dyner. Dertil at flere producenter lover guld og grønne skove, hvis man køber deres produkt – det er bare ikke altid, at det passer!
Silkedynen kommer med på tur
Den testede dyne er lavet af 100% Mulberry Silke. Mulberry silke er betegnelsen for den bedste silkekvalitet og er kendetegnet ved at være hvid og blød. Silken kommer fra silkelarver, der opdrættes i fangenskab under meget kontrollerede forhold. Dynen er fri for kemikalier og tilsætningsstoffer, hvilket gør dynen særdeles anvendelig, hvis man lider allergi. Selvom sommeren har været våd, så mener jeg alligevel at kunne sige, at vi har testet i alt slags vejr, man kan komme ud for i den danske sommer. Rent praktisk blev den ene af vores dundyner fra Hästens skiftet ud med silkedynen fra Dynehuset. Silkedynen har så både været med på sommerferie i båden og småture, hvor vi har overnattet i båden.
Let og varm
Dynen er let – for den vejer kun 750 gram. Silkedynen måler 140×200 cm, men fås selvfølgelig i mange forskellige størrelser. Der medfølgende en praktisk opbevaringspose, så man let kan transportere sin dyne frem og tilbage. Det er en klar fordel, at dynen er let og ikke fylder for meget. Det var faktisk helt rart i forhold til min dundyne, der med lethed fylder en blå IKEA bærepose ud.
Der er stor forskel vægte og fylde af de 2 dyner
Det bedste er dog, at silkedynen ikke er fugtig, når man kryber under den. Den er varm og meget behagelig – og bliver ved med at være det natten igennem. Selv på dage med heldagsregn, hvor vi ikke har haft mulighed for at smide dynerne på dæk for at blive luftet, der var min silkedyne tør, lækker og varm. Nu kommer her så en lille indrømmelse, jeg havde faktisk taget et uldtæppe med, da jeg ikke troede, at jeg kunne holde varmen under silkedynen. Dynen virker jo så tynd i forhold til en dundyne – men jeg fik slet ikke brug for uldtæppet.
Silkedynen luftes ombord
Hvis man vil have det optimale ud af sin silkedyne, anbefales det at investere i et silke dynebetræk. Jeg testede dog dynen med et almindeligt hvidt bomuldssæt, og det fungerede fint. Prismæssigt fås en silkedyne fra cirka 695 kroner og opefter – en overkommelig pris efter min mening. Faktisk er jeg blevet så glad for silkedynen, at jeg stadig sover med den.