Den nordligste sejlrute på jorden Nordvestpassagen er netop blevet passeret af en newzealandsk solosejler. Newzealænderen Graeme Kendall er som den første solosejler kommet helskindet gennem Nordvestpassagen, der har udfordret opdagelsesrejsende og sejlere i mere end 500 år.
Den nordligste sejlrute på jorden Nordvestpassagen er netop blevet passeret af en newzealandsk solosejler. Newzealænderen Graeme Kendall er som den første solosejler kommet helskindet gennem Nordvestpassagen, der har udfordret opdagelsesrejsende og sejlere i mere end 500 år.
Ombord på båden Astral Express kunne Graeme for få dage siden berette, at han efter en sejlads på over 2.000 sømil var på vej ud af passagen. Nu mangler Graeme Kendall blot turen gennem Beringstrædet, inden båden Astral Express er ude i Stillehavet og kan sætte kurs mod Auckland på New Zealand. Kendall regner med at være tilbage på New Zealnad omkring den 25. oktober 2010.
Graeme Kendall ombord på Astral Express
Starten gik fra Grønlandske Nuuk
Kendall påbegyndte sin rejse gennem Nordvestpassagen fra Nuuk i Grønland den 26. april i år. Ruten er gået nordvest op til Baffinbugten, derefter ad den vestgående rute nord for Canada langs iskanten, indtil Graeme nåede klart vand for et par dage siden i Beringstrædet mellem Nordamerika og Sibirien.
Grame Kendalls rute gennem Nordvestpassagen
Kendall forsøgte allerede for fem år siden
Allerede i 2005 ankom den erfarne sejler Graeme Kendall til Grønland for at forsøge at krydse Nordvestpassagen, som et led i en jordomsejling. Men dengang strandede hans forsøg desværre, idet passagen var lukket af tyk is. Kendall endte derefter i den grønlandske hovedstad Nuuk, hvor han afventede bedre vejr- og isforholdene.
Astral Express
Desværre var der ingen bedring i is- og vejrforhold, og af forskellige omstændigheder valgte Graeme Kendall at sælge båden Astral Express til Edward Niclasen fra Nuuk. Båden kom dermed under grønlansk flag – dog var det indbygget i salgsaftalen, at Kendall måtte vende tilbage og fuldføre sin jordomrejse. Fem år senere returnerede Kendall til Nuuk, og nu har han passeret Nordvestpassagen som den første solosejler.
Konkurrence mellem søfolk og opdagelsesrejsende slut
Med Astral Express og Graeme Kendalls succesfulde tur gennem nordvestpassagen afsluttes mange års konkurrence mellem søfolk og opdagelsesrejsende om at blive den første solosejler til at klare den barske tur. Astral Express sejler under grønlansk flag, og det forventes at båden skal sælges, når den når New Zealand til oktober.