Jeg har postet denne artikel under kategorien anmeldelser – betragt artiklen som en anmeldelse af det danske skattesystem. Afgiften på at sejle i egen båd lyder årligt på 1 procent af bådens forsikringsværdi. Jeg vil vove den påstand, at der er tale om en ren misundelsesafgift.
Stenrige kapitalister med kaptajnskasket
Jeg har postet denne artikel under kategorien anmeldelser – betragt artiklen som en anmeldelse af det danske skattesystem. Afgiften på at sejle i egen båd lyder årligt på 1 procent af bådens forsikringsværdi. Jeg vil vove den påstand, at der er tale om en ren misundelsesafgift.
Stenrige kapitalister med kaptajnskasket
Afgiften på lystbåde er indført, fordi dem der sejler, jo er en flok stenrige kapitalister med kaptajnskasket, godsejerslips og fast bord i yachtklubben til den årlige gallamiddag, ikk? Kan du genkende dig selv? – Nå ikke…det kan jeg heller ikke.
De mennesker, jeg møder nede på havnen, er ganske almindelige danskere, der har arbejdet og sparet sammen for at kunne nyde deres fritid med sejlads. De er allerede blevet brandbeskattet af deres lønindtægt af verdens højeste skattetakst og har betalt EUs højeste moms – men det er ikke nok. Hvert eneste år skal de danske bådeejere lige stikkes med 1% af værdien af den båd, de allerede har købt og betalt skat af 2 gange. Det er bare urimeligt i mine øjne.
Alle EU lande skal opkræve misundelsesafgiften
Seneste tiltag er, at nye EU-regler medfører, at alle forsikringsselskaber skal opkræve afgiften – også dem i andre EU lande. Dermed forsvandt pligten for forsikringstageren, men den hænger nu på forsikringsselskaberne. Tyske og engelske forsikringsselskaber opkræver denne særlige danske afgift, mens nordmændene fortsætter med at tilbyde billige bådforsikringer uden afgifter til den evigt tomme danske statskasse. Norge er jo som bekendt ikke medlem af EU. Så rådet må være, at man skal søge ly i norsk havn, hvis man synes, at de cirka 75%, man har betalt i skat, er nok (indkomstskat plus moms).
Den evigt slukne statskasse
Politikerne er kun optaget af at finde nye indtægtkilder til den evigt slukne statskasse, og der er, så vidt jeg ved, ingen politiske partier, der har afskaffelse af lystbådeafgiften på programmet. Jeg spørger dem: Skal alt hvad vi foretager os i denne verden være skatteobjekter? Kan vi ikke bare have vores fritidsinteresser i fred fra jeres umættelige grådighed efter at beskatte alle områder af vores liv? Ønsker vi virkelig et samfund, hvor ethvert økonomisk overskud af borgernes arbejde omfordeles af staten? Jeg gør ikke.
Lad os være i fred på vandet, tak.
Bådmagasinet