JPK 38 FC – en ny hurtig tursejler båd

JPK 38 FC er navnet på en ny tursejlerbåd, der netop er sat i produktion. JPK 38 FC kommer dermed på markedet i 2012 – og det tegner til at blive en spændende sejlbåd. Det er det lille franske værft JPK, der står bag den nye sejlbåd. JPK værftet er ikke helt ukendt, da det forrige år havde JPK 10.10 nomineret til European Yacht of the year i performance klassen.

Produktionen af JPK 38 FC er allerede gået igang

Jean-Pierre Kelbert er værftets grundlægger, og han har tidligere været en meget dygtig surfer, men han havde store problemer, da han ikke vejede nok. Derfor fik han interesse i at designe hurtige sejlbåde i stedet for.

Jean-Pierre Kelbert

Fransk tursejlerbåd

Båden er 11,4 meter lang, og er 4 meter bred – men den vejer kun fem tons. Man kan vælge imellem en sving- eller en fastkøl. Det betyder, at båden kan komme til at stikke kun 1,3 meter, hvis man vælger en svingkøl. Båden udstyres med 2 ror i stedet for et rat – et lidt pussigt valg til en 38 fod stor sejlbåd. Her må man sige, at værftet går imod strømmen. Hermed ikke sagt, at ror er noget dårligt valg for en stor sejlbåd. Båden udstyres med stor- og forsejl samt en spiler. Værftet har lagt vægt på, at JPK 38 FC skal være en tursejlerbåd.

3 kahytter under dæk

Under dæk finder man 3 kahytter – 2 agter og en helt ude i stævnen. Man har dog mulighed for at vælge en anden version af modellen, hvor den kun har 2 kahytter og så ekstra opbevaringplads.

Indretningen på JPK 38 FC

Udover kahytter under dæk finder men stor rundsiddegruppe i bagbord side. Derudover kortbord og pantry i styrbord side. Ingen af kahytterne har eget badeværelse, men der findes et fælles placeret i bagbord side.

God pris

Prisen starter på 153.000 euro for en model med fast køl. I danske kroner vil prisen være på omkring 1,4 millioner inklusiv moms. Båden er som standard udstyret med en 30 hk Volvo Penta motor. Sammenlignet med andre sejlbåde i samme størrelse placerer JPK 38 FC sig i den billigere ende.

Data JPK 38 FC

Længde: 11.38 meter

Bredde: 3.99 meter

Dybdegang: 2,15 meter med fastkøl og 1,30/2,70 meter med svingkøl

Deplacement: 5.000 kg

Storsejl: 40 kvm

Forsejl: 34 kvm

Spiler: 130 kvm

Kahytter: 2-3

Exit mobile version