På torsdag den 14. oktober klokken 11.30 skal Naturklagenævnet besigtige forholdene omkring Christianshavns kanal. Adgangsforholdene for sejlads til Christianshavns Kanal risikerer at blive markant forringet, hvis det står til Københavns Kommune, der planlægger at bygge broer over kanalen. Det kommer til at betyde væsentlige ændringer for os sejlere, hvis projektet vedtages og opføres. Adgangen til den idylliske Christianshavns kanal vil blive vanskeligere for både over 2,20 meter, idet broerne skal åbnes.

Christianhavns kanal i hjertet af København
Planer om 4 nye broer i København
Baggrunden for ændringerne omkring kanalerne er Københavns Kommunes ønske om at fremme cyklismen på tværs af byen ved at anlægge grønne cykelstier. Kommunen vil gerne gøre det hurtigere at cykle fra Nyhavn og indre by til Christianshavn, Operaen, Christiania og Kløvermarken på Amager.
Oversigtskort over de forventede cykelbroer
Derfor har teknikforvaltningen i Københavns kommune foreslået, at der anlægges i alt fire broer: Én større bro skal gå over inderhavnen fra Nyhavn til Christianshavn, mens tre mindre broer skal gå over henholdsvis Christianshavns Kanal, Trangraven og Proviantmagasingraven.
Mange sejlbåde i kanalen
Hver dag sejler der cirka 400 både gennem Christianshavns Kanal. 100 af disse både er så høje, at de planlagte cykelbroer over kanalen skal åbnes og lukkes for at lade dem passere, det viser en trafiktælling, COWI har foretaget på vegne af Københavns kommune.
Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune mener dog, at gennemsejlingen kan håndteres ved at holde broen åben i 15-20 minutter i timen, fordi det kun vil tage 90 sekunder at åbne og lukke broen.
Mød op og giv din mening til kende
Såfremt du er interesseret i at høre mere om projektet og eventuelt give din mening til kende, afholder Naturklagenævnet møde i Hal D på Strandgade 95 A, den 14. oktober 2010 kl. 11.30. Afgørelsen fra Naturklagenævnet forventes at falde i november måned 2010. Hvis broerne bygges, forventes de at stå færdig i sommeren 2012.