Tre teenagedrenge fra den fjernt beliggende stillehavsø Tokelau er blevet reddet af en tunfiskerbåd, efter at drengene havde tilbragt 50 dage på havet. Alt hvad de fik at spise var en rå havmåge, men nu er de endelig tilbage på landjorden.
Formodet omkommet

Drengene, der er mellem 14 og 15 år gamle, blev meldt savnet i begyndelsen af oktober, efter at de var sejlet ud i en lille aluminiumsbåd. Efter flere eftersøgninger blev de formodet omkommet. På Tokelau, der har omkring 1400 indbyggere, var der allerede blevet holdt en mindegudstjeneste for drengene.
Kort over området
Tai Fredricsen, der er førstestyrmand på tunfiskerbåden San Nikuna fra New Zealand, udtalte til New Zealands nationale radio, at de tre drenge blev fundet ud for Fiji-øernes kyst – omkring 1420 kilometer fra Tokelau. Drengene er alle dehydrerede og forbrændte af solen, men de har det godt efter omstændighederne.
Tokelau ligger halvvejs mellem Hawaii og New Zealand – omkring 500 kilometer nord for Samoa.